ANTIOXIDANTER OG BEHANDLING AF BRYSTKRÆFT

En nyligt publiceret forskningsartikel har fået megen offentlig omtale i Danmark.

Det er om et tysk epidemiologisk kohorte studie af 2223 kvindelige brystkræft patienter i overgangsalderen indskrevet i 2002-2005 og fulgt indtil juli 2015.

Artiklen konkluderede i den korte version:

  • Indtagelse af antioxidant kosttilskud under kemo- eller strålebehandling havde en sammenhæng med en dårligere brystkræft prognose for kvinder i overgangsalderen.
  • Imidlertid var der ingen generel sammenhæng mellem indtagelse af antioxidant tilskud efter kræftdiagnosen og brystkræft prognosen.

Indtil nu har kun få epidemiologiske studier undersøgt, hvilken indflydelse tilskud af forskellige antioxidanter kan have på brystkræft prognosen, og resultaterne har været forskelligartede eller ikke særligt overbevisende.

Disse studier har været heterogene med hensyn til størrelsen af den undersøgte patientgruppe, patienternes alder, typer af kosttilskud undersøgt, og dosis, tidspunkt, and varighed af antioxidant tilskuddet.

Men kan man virkelig stole på resultaterne af det nye studie? Nej, det kan man helt sikkert ikke! Jeg vil forklare hvorfor i den følgende gennemgang af de vigtigste dele af undersøgelsen!

Kræftpatienterne blev grupperet på følgende måde:

  1. Patienter, der tog kosttilskud med antioxidanter inden kræftdiagnosen oplyst ved et interview ved indskrivningen interview. Der var tale om 807 kvinder (36% af kohorten).
  2. Patienter, der tog kosttilskud med antioxidanter efter kræftdiagnosen. Der var nu tale om 989 kvinder (45%).
  3. Patienter, der fortsat tog kosttilskud med antioxidanter efter diagnosen og indtil det første opfølgningsinterview efter 6 måneder. Der var tale om 878 kvinder (40%).
  4. Patienter, der tog kosttilskud med antioxidanter både før og efter kræftdiagnosen.
  5. Patienter, der tog kosttilskud med antioxidanter i ≥1 måned efter diagnosen, samtidigt med at de modtog kemo- og/eller strålebehandling. Der var tale om 167 kvinder (9%).
  6. Patienter, der aldrig efter diagnosetidspunktet havde taget kosttilskud med antioxidanter (ikke-bruger).

Avancerede statistiske analysemetoder blev anvendt til at estimere “Hazard Ratios (HRs)” og 95% “Confidence Intervals (CIs)”. Signifikans niveauet blev valgt til 5%.

I undersøgelsen anvendte i alt 457 kvinder kosttilskud med antioxidanter. Den relative fordeling af anvendte antioxidanter var temmelig uspecificeret:

  • Selen (40,5%)
  • Multivitaminer (36,3%)
  • Zink (30,4%)
  • Vitamin C (16,2%)
  • Vitamin E (16,2%)
  • Vitamin A (3,1%).

I undersøgelsen blev regelmæssig brug af tilskud af vitaminer eller mineraler (antioxidanter) defineret som tilskud ≥3 gange per uge i ≥1 år af hvilket som helst vitamin- eller mineraltilskud.

Med henblik på at sikre tilstrækkelig statistisk sikkerhed af analyserne af patienternes overlevelse, blev tilskud af forskellige antioxidanter samlet som 1 antioxidant variabel. Med andre ord, eksponeringsmålet anvendt i undersøgelsen var meget simpelt: Tilskud af uspecificerede antioxidanter eller ikke.

Baseret på dette, viste sammenligningen af den relativt lille gruppe på 187 kvinder, der indtog uspecificeret kosttilskud med antioxidanter under kemo- og strålebehandlingen, og den relativt store gruppe, der ikke indtog kosttilskud i denne periode, at kvinder, som indtog kosttilskuddet havde en statistisk signifikant dårligere brystkræft prognose.

Denne konklusion blev baseret på en fuldkommen uspecificeret
kvalitativ og kvantitativ eksponeringsvurdering – en sort boks, men eksponeringsdetaljerne i epidemiologiske studier er mindst lige så vigtige som sygdoms parametre.

De enkelte antioxidanter eller blandinger af antioxidanter, som patienterne havde indtaget, blev ikke specificeret og de indtagne mængder af det enkelte kosttilskud var ikke kendt, selvom sådanne oplysninger er nødvendige for en troværdig eksponeringsanalyse. Der var heller ikke oplysninger om patienternes indtagelse af antioxidanter fra fødevarer, som kunne have påvirket resultaterne

En undersøgelse af kvalitet havde inkluderet kvantitative målinger af antioxidant niveauer i patienternes blod, som vil afspejle både bidrag fra kosttilskud og maden. Forfatterne undlod dette, og undersøgelsens resultater blev fuldkommen tilfældige, så undersøgelsen og artiklen kan betegnes som misvisende pseudovidenskab, der aldrig burde have været publiceret. Forfatterne var måske tilfredse med undersøgelsens resultater, fordi de passede med det, de på forhånd forventede og troede på?

Virkeligheden er, at videnskaben om vitaminer og mineraler som antioxidanter er meget kompleks. Majoriteten af de videnskabelige undersøgelser viser, at antioxidanter er meget forskellige i natur og virkninger, og der forekommer masser af interaktioner mellem disse, og blandinger af antioxidanter har ofte mere end additiv effekt.

Forfatterne ved dette, fordi de i artiklen refererer til to andre undersøgelser med henholdsvis vitamin C og carotenoider som antioxidant, der viste komplet modsatte resultater, hvor vitamin C modvirkede kræft og den anden stofgruppe promoverede kræft.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at deres konklusion i deres abstrakt:

“Results from our study align with the current recommendation to possibly avoid the use of antioxidants during chemotherapy or radiation therapy”,

er mere politisk og alarmerende end den mere afbalancerede konklusion i slutningen af artiklen:

“Our results, together with other clinical and experimental evidence, suggest that during breast cancer treatment antioxidants should potentially be used with caution.” 

Foranlediget af denne nye undersøgelse har Kræftforeningen anbefalet danske brystkræft patienter til at undgå antioxidant tilskud under kræftbehandling. Dette kan ikke betegnes som rimeligt eller fornuftigt, når undersøgelsen, der ligger til grund, er klart underlødig videnskab og i bedste fald misvisende.

Betyder dette, at Kræftforeningen også fraråder kræftpatienter at indtage antioxidanter med kosten under behandlingen, idet der i princippet ikke vil være forskel mellem de enkelte naturligt forekommende antioxidanter i kosten og samme antioxidanter i kosttilskud!

Heraf følger, at Kræftforeningen måske tror, at det vil være bedre for patienternes overlevelse, at de spiser usund mad uden antioxidant vitaminer og mineraler?

Det har været kendt i mere end 30 år at kemo- og strålebehandling, bl.a. ved oxidative processer, dræber både kræftceller og de sunde celler i kroppen, men at behandlingen er mest effektiv overfor de hurtigtvoksende kræftceller. Imidlertid, for at patienter kan blive helbredt, skal majoriteten af de sunde celler overleve. Det kan ekstra antioxidanter hjælpe til med. Det er ligeledes klart, at en patient, der har det godt, vil tåle behandlingen bedre, få færre bivirkninger og en bedre prognose end patienter med en ringere ernæringstilstand!

US National Cancer Institute har publiceret en balanceret vurdering af dette komplekse og sprængfarlige emne.

No Comments Yet.

Leave a comment