Temadag: Miljø og Hjernen

kemi og hjernen møde

Den 3. april 2017 afholdt ”Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed” en velbesøgt temadag om ”Miljø og hjernen” i Eigtveds Pakhus, hvor foredrag og diskussioner om hvordan miljøfaktorer påvirker hjernen hos børn og voksne. Abstrakter er netop udgivet i sidste nr. af ”Miljø og Sundhed”.

kemi på hjernen bog

Som Philippe Grandjean skriver i sin fine bog ”Kemi på hjernen” (Gyldendal 2015), så gør hjernen os til den vi er! Hjernen og dens udvikling er yderst følsom overfor kemiske påvirkninger fra miljøet, og hjernen har i hele menneskets eksistens skulle tilpasse sig vore ændrede livsbetingelser.

I disse år stiger folks levealder, men samtidigt stiger risikoen for, at vi bliver demente. Demens er fremadskridende og karakteriseret ved tab af korttidshukommelse, karakterændringer og svær invaliditet.

Det er af ”the Lancet Neurology Commission” blevet anslået, at der i 2015 globalt var 47 millioner mennesker med forskellige former for demens, hvoraf langt over halvdelen havde Alzheimer’s Sygdom. Antallet forventedes at stige til 75 millioner i 2030.

Poul Jennum og Kasper Jørgensen fra Rigshospitalet gennemgik forekomst, udvikling og risikofaktorer ved neurologiske sygdomme, herunder demenssygdomme. Blandt risikofaktorerne blev alder anset for vigtigst, men der blev også nævnt udsættelse for luftforurening, blyhvidt, aluminium i drikkevand, D-vitamin mangel, lægemidler og miljøgifte. Miljøgifte som risikofaktor er i øvrigt meget grundigt behandlet i Grandjeans bog.

Lise Wermuth, Odense Universitetshospital, fortalte om risikofaktorer for Parkinson’s Sygdom, som er den næst hyppigste neurodegenerative sygdom. Parkinsons er bl.a. karakteriseret ved motoriske symptomer i form af stivhed, langsomhed og rysten samt mangel på dopamin. Parkinsons udløses formentligt ved en kombination af genetiske og udefrakommende faktorer, som fx mangan og pesticider.

Nete Munk fra Statens Seruminstitut fortalte om potentielle risikofaktorer for Multipel Sclerose. D-vitamin mangel synes at være en faktor. (Nielsen NM et al. Neonatal vitamin D status and risk of multiple sclerosis: A population-based case-control study. Neurology 2017; 88(1):44-51).

Poul Bo Larsen fra DHI fortalte om udsættelser for nerveskadelige opløsningsmidler I luften i børneværelser og Marta Axelstad fra DTU fødevareinstitut fortalte om hormonforstyrrende stoffers påvirkning af hjernens udvikling hos forsøgsdyr.

Philippe Grandjean sluttede af med at diskutere bidraget til den globale sygdomsbyrde for stoffer, der skader nervesystemet. Han nævnte at et enkelt IQ point var 150.000 kr. værd. Sundhedseffekter fra udsættelse for hormonforstyrrende stoffer er alene vurderet til at koste 270 milliarder Euro.

No Comments Yet.

Leave a comment